Danske julesange
Glade jul, dejlige jul
1850 B.S. Ingemann
1. Glade jul, dejlige jul, Engle daler ned i skjul! Hid de flyver med paradisgrønt, hvor de ser, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de går!
2. Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd! Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå, evig er englenes sang.
3. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor! Engle sjunger om barnet så smukt, han har Himmerigs dør oplukt, salig er englenes sang.
4. Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned! Engle bringer til store og små bud om ham, som i krybben lå; fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Julen har bragt velsignet bud
1850 B.S. Ingemann
1. Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge; hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste.
2. Glæden er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille; du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød, en dejlig dag er oprunden, i dag blev vor kære frelser fød, og paradisvejen funden!
3. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge, den have, Guds enlge flyver i, vil Jesus for os oplukke; Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer, han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger!
Et barn er født i Betlehem
1820 N.F.S. Grundtvig
1. Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! Halleluja, halleluja!
2. En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn.
3. Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom:
4. Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær.
5. Forsvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød.
6. Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i himmelby.
7. På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå.
8. Guds engel, der os lære brat at synge, som de sang i nat:
9. Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se.
10. Ham være pris til evig tid for frelser bold og broder blid!
Det kimer nu til julefest
1820 N.F.S. Grundtvig
1. Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred.
2. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunger under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder hører nyt fra Gud!
3. Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud!
4. Nu kom han, patriakers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang.
5. Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest, da skal med Davidsharpens klang, dig takke højt vor nytårssang!
Dejlig er den himmelblå
1820 N.F.S. Grundtvig
1. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerne blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig.
2. Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol.
3. Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund.
4. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød.
Dejlig er jorden
1850 Ingemann
1. Dejlig er jorden! Prægtig er Guds himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til paradis med sang!
2. Tider skal komme tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra himlen i sjælens glade pilgrimssang.
3. Englene sang den først til markens hyrder, skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! menneske! fryd dig: os er en evig frelser fød!
En rose så jeg skyde
Tysk folkesang 15. årh.
1. Rose så jeg skyde op af den frosne jord, alt som os fordom spåde profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Betlehem.
2. For rosen nu jeg kvæder omkap med himlens hær; en jomfru var hans moder, Maria ren og skær. I ham brød lyset frem midt i den mørke vinter om nat ved Betlehem.
3. Den rose fin og lille har dejlig duft og skær; den lyse for os ville og sprede mørket her; i sandhed mand og Gud, af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud.
Juletræet med sin pynt
Mogens Lorentzen
1. Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt. Aldrig har det vær't så grønt, aldrig har det vær't så kønt. Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned.
2. Hjerter klippet med en saks af den fingernemme slags, kræmmerhus med krøllet hank, som så let får en skavank, kurve, kugler, fugle, flag, op og ned og for og bag...
3. Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt, er det som en sommerdag dér, hvor træet kommer fra.
4. Juletræet på besøg hilser os fra eg og bøg med besked derude fra, at det lysner dag for dag, og at solen fra sit skjul ønsker os en glæd'lig jul.
Højt fra træets grønne top
1948 Peter Faber
1. Højt fra træets grønne top stråler juleglansen; spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises.
2. Se, børnlil', nu går det godt, I forstår at trave, lad den lille Signe blot få sin julegave. Løs kun selv det røde bånd! Hvor du ryster på din hånd! Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.
3. Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger; hver gang han den kommer nær, vil han ikke længer. Hvad du ønsker skal du få, når jeg blot tør stole på, at du ej vil tromme, før min sang er omme.
4. Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke; fire alen merino til en vinterfrakke. Barn! du bli'r mig alt for dyr, men da du så propert syr, sparer vi det atter, ikke sandt, min datter?
5. Denne fane ny og god giver jeg til Henrik; du er stærk og du har mod, du skal være Fænrik. Hvor han svinger fanen kækt! Børn! I skylder ham respekt; vid det er en ære; Dannebrog at bære.
6. O, hvor er den blød og rar, sikken dejlig hue! Den skal sikre bedstefar imod frost og snue. Lotte hun kan være stolt, tænk jer, hun har garnet holdt! Det kan Hanne ikke; hun kan bare strikke.
7. Børn, nu er jeg bleven træt, og I får ej mere, moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge.
Sikken voldsom trængsel og alarm
1877 Peter Faber
1. Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm; lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt. Midt på gaden sælges træer og frugt se, butikken hvor den stråler smukt, varer kan man få i tusindvis, tænkt Dem bare under indkøbspris, pris, pris, pris, pris, pris, pris, tænk Dem bare under indkøbspris.
2. Pyntet smukt af en usynlig hånd står nu træet der med lys og bånd, døren åbnes, og man strømmer ind, kredsen sluttes med begejstret sind. Børnene de hoppe rask afsted, bedstefader han er også med, lad os tage del i deres sang, brødre, vi var også børn engang.
3. Juleaften, o, hvor er du sød, så skal alle folk ha' risengrød; æbleskiven bliver flittig vendt, gåsestegen er til bag'ren sendt. Bonden sidder tidligt ved sit fad, sikken Guds velsignelse af mad, lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide, det er jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul, den skal også vide, det er jul.
4. Når man ikke er en doven krop, står man julemorgen tidlig op, klokken kimer, gaden er så glat, kirken lyser i den stille nat. Indenfor er sang og festlig fred og man føler sig så vel derved, allerhelst når præk'nen ikke dur, thi så får man sig en lille lur.
5. Opad dagen går man byen rundt, trækker vejret lidt, det er så sundt; alle folk er i den nye stads, men om aftnen er der fint kalas. Gud velsigne den, der først opfandt det at lege jule og give pant; unge piger! Lad os lege skjul, giv mig kun et kys, det er jo jul.
6. Du, som sendte os den skønne fest, hvad der båder os, det ved du bedst, dog jeg har det håber, at før jeg dør du ej nægter mig en vis favør; drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med - thi den er falsk og hul rør blot ikke ved min gamle jul!
En lille nisse rejste
En lille nisse rejste med ekstrapost fra land til land; hans agt det var at hilse på verdens største mand.
Han kom til stormogulen og der, hvor kæmpekålen gror; mem mellem alle kæmper ham tyktes ingen stor.
Da gik han ned til havet og stirred' i det klare vand; han smilte - thi nu havde han set den største mand!
På loftet sidder nissen med sin julegrød
Margrethe Munthe
1. På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød, så god og sød, han nikker, og han spiser, og han er så glad, for julegrød er hans bedste mad. Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter, og de skotter; "Vi vil så gerne ha' lidt julegodter." Og de danser, danser rundt i ring.
2. Men nissefar han truer med sin store ske; "Vil I nu se at komme væk, For jeg vi ha' min julegrød i ro og fred, og ingen, ingen vil jeg dele med." Men rotterne de hopper, og de danser, og de svinser, og de svanser, de kigger efter grøden og de standser, og de står om nissen tæt i ring.
3. Men nissefar han er en lille hidsigprop, og med sin krop han gør et hop: "Jeg henter katten, hvis I ikke holder op; når katten kommer, skal det nok bli' stop." Så bliver alle rotterne så bange, å, så bange, å, så bange, de vender sig og danser et par gange, een, to, tre, så er de smuttet væk.
Nu er det jul igen
1. Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, og julen vare skal til påske; nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for ind imellem kommer faste.
Juleevangeliet
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas, 2. kap. 1. til 14. vers.
Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Joset var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og en herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: "Frygt ikke; thi se, jeg forkynder Eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi Eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe." Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: "Ære være Gud i det højeste" og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!"